Eksperimental Institutionen
Velkommen til Eksperimentalinstitutionen

Eksperimentalinstitutionen er en selvejende institution.

Institutionens navn stammer tilbage fra 1970erne, hvor institutionen fik tildelt flere ressourcer til at ”eksperimentere” med at ”blande lokale børn og børn med særlige behov”.

Halvdelen af børnene kommer gennem den almindelige pladsanvisning og den anden halvdel er centralt visiteret børn der har brug for særlig omsorg.

Den særlige omsorg kan være hjælp til at opnå tæt kontakt med en voksen, være en positiv del af en børnegruppe, finde legekammerater, lære sine egne og andres grænser at kende.

Alle børn i institutionen har en primærpædagog og en sekundær pædagog.

Følg barnets hverdag og trivsel på KbhBarn

I Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune værdsætter vi det tætte samarbejde med forældrene. 

Derfor har alle forældre i kommunale og selvejende institutioner nu mulighed for at få adgang til hurtigere og lettere dialog med deres barns institution.

Systemet der gør dette muligt hedder KbhBarn. KbhBarn gør det muligt at følge barnets hverdag og trivsel digitalt via hjemmeside, intranet og apps.