Sygdomspolitik

Vi har i Damperen udarbejdet denne sygdomspolitik som guide ift, hvornår et barn er sygt og ikke må komme i institution. Det er ikke noget problem at vurdere, når et barn er åbenlyst sygt, men det kan give anledning til problemer, når barnet befinder sig i gråzonen, fordi der er forskellige grænseværdier for, hvornår et barn er sygt. Vi oplever, at forældre kan være usikre omkring disse situationer og derfor er interesserede i at blive vejledt i, hvornår deres barn må komme i vuggestuen.

Sygdomspolitikken tager udgangspunkt i de regler, som Sundhedsstyrelsen udstikker på området.

Vi ønsker med denne info at nedsætte antallet af sygedage hos børn og personale. Ved at få nedskrevet vores grænseværdier omkring sygdom hos børn, håber vi at kunne mindske tvivlen om, hvornår et barn er raskt nok til at kunne følge en dagligdag i institutionen. Vi forventer, at vi ved fælles hjælp kan blive bedre til at bremse smittekilder.

Vi vil her beskrive hvilke kriterier, personalet handler ud fra, når vi ringer jeres syge barn hjem. Vores ønske er at skabe et godt og sundt miljø for alle børn og voksne i Damperen.

 

Begrebet 'Almen tilstand'

Den almene tilstand er en helhedsbedømmelse af barnets fysiske og psykiske velbefindende. Et barn, der er syg, kan fejle andet og mere end feber, opkast eller udslæt. Personalet vurderer, om der er ændringer i barnets 'normale' væremåde, og det er den vurdering, der ligger til grund for, hvornår vi fra institutionen mener, at et barn er for sygt til at være i institutionen.

De ændringer i almentilstanden, som personalet agerer ud fra, er en eller flere af følgende:

  • Barnet kan ikke holde ud at være sammen med andre børn
  • Barnet kræver en voksen for sig selv
  • Barnet ændrer spisevaner
  • Barnet er mere passivt end normalt
  • Barnet har feber
  • Barnet er pjevset, ulykkeligt eller på anden måde ude af psykisk 'balance'
  • Barnet kan ikke følge den daglige rytme, f.eks. ikke komme ud i den friske luft
  • Barnet har opkast eller diarré (vi modtager ikke børn, der har kastet op i løbet af natten)
  • Barnet har udslæt eller knopper, som vi mener, en læge skal vurdere
  • Barnet er stærkt forkølet (Børnelæge Birgitte Brinck: "Et barn, der er så forkølet, at det f.eks. konstant skal have tørret næse, kræver særlig pasning og skal derfor blive hjemme").

 

Kommunikation

For at sikre et godt samarbejde omkring børns sygdom er det vigtigt at lægge vægt på en kommunikation præget af åbenhed og tillid. Vi mener, at børns sygdom, sundhed og trivsel er et fælles ansvar mellem institutionen og forældrene. Det kræver gensidig respekt at udøve dette ansvar, og det syge barns behov skal altid komme i første række. Dette udføres bedst ved åben dialog mellem forældre og personale. Da det, som nævnt, er barnets almene tilstand, der ligger til grund for personalets vurdering, er det vigtigt, at forældrene orienterer personalet om ændringer i hjemmet, der kan have indflydelse på barnets trivsel. Som eksempler kan nævnes, at barnet har haft en dårlig morgen, at det har været en stresset weekend, at mormor er blevet syg eller at mor og far går fra hinanden.

Ligeledes oplyser vi fra personalets side om ting, der er sket i løbet af dagen og som eventuelt kan have indflydelse på barnets væremåde.

 

Forældrenes ansvar

Som forældre har I ansvaret for, at jeres barn ikke udgør en smitterisiko overfor de andre børn i institutionen. Som forældre skal I altså tage hensyn til personale, de andre børn og forældre, der bruger Damperen. Det er vigtigt at holde barnet hjemme, til det er helt rask, dvs. at barnet skal have én hel symptomfri dag, før det kommer i institutionen.

Et barn kan godt virke raskt hjemme, uden at det er klar til at fungere i institutionen. Dette skyldes, at i hjemmet har forældrene mulighed for at indfri de særlige behov barnet har, når det er ’småsygt’. I vuggestuen og børnehaven kan barnet derimod ikke tilbydes en voksen for sig selv, og barnet kan heller ikke undgå generende støj eller de andre børn.

For at være i Damperen skal jeres barn kunne deltage i den daglige rytme. Det vil sige, at barnet skal kunne deltage i aktiviteter, tage på tur og komme på legepladsen. Barnet skal have det fysisk og psykisk godt og være uden synlige sygdomstegn og ikke afvige fra dets normale tilstand. Ligesom vi i institutionen bruger barnets almene tilstand som vurderingsgrundlag, skal I forældre også vurdere barnets almene tilstand til at konstatere, om barnet kan komme i institutionen.

 

En dårlig cirkel

På sigt vil barnets immunforsvar blive styrket ved, at vi tager sygdomstræk alvorligt og ved at 'små-sygdomme' bliver taget i optrækket i stedet for at vente til, at det udvikler sig til decideret sygdom. Det er således en kortsigtet løsning at sende det 'småsyge' barn i institution. Ingen har gavn af det, hverken jeres barn, de andre børn, personalet eller forældrene. Det vil automatisk give os alle sammen flere sygedage, hvis vi færdes i et miljø med halvsyge mennesker.

Vi beder jer desuden derfor også vaske hænder med jeres barn ved ankomst om morgenen for at minimere mængden af bakterier.

Vi oplever, at nogle forældre giver deres barn Panodil om morgenen, så de bedre kan komme igennem dagen. Vi vil gerne pointere, at dette ikke er en holdbar løsning på problemet. For det første vil barnet stadig have symptomer på sygdom, og vi vil derfor kunne mærke det på barnets almene tilstand, så snart Panodilen ikke virker mere. For det andet er smitterisikoen stadig til stede.

Personalet er opmærksomt på, at der hos de praktiserende læger kan være forskellige meninger om, hvornår en sygdom ikke smitter længere. Derfor vil der indimellem være modstridende oplysninger, men vi forventer, at vi i den situation kan indgå en aftale, så alle parter er tilfredse. Det vil i sidste ende være vores vurdering, der er afgørende for, om vi vil påtage os at passe det 'syge barn'. I kan desuden læse mere om retningslinjerne for de mest gængse børnesygdomme i bilagene nedenunder. Disse følger også Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

 

Syge- og raskmelding

I skal melde sygdom gennem KbhForældre så tidligt som muligt. Hvis jeres barn er syg igennem længere tid, vil vi gerne orienteres undervejs. Det samme gælder, hvis I får stillet en diagnose af en læge, da vi så kan orientere de øvrige forældre om, at vi i institutionen har en given sygdom. På den måde kan vi også hurtigere reagere på symptomer på denne sygdom og forhåbentlig mindske smitterisikoen.

Datoerne for sygdommen på KbhBarn er start med første sygdomsdag samt slutdato den sidste dag, barnet er sygt. Dvs. slutdato er ikke dagen, hvor barnet kommer i institution igen, men dagen før.

Forældrene informeres, hvis der i løbet af dagen opstår afvigelser og væsentlige ændringer ved barnets almene tilstand, som gør, at barnet skal hentes. Når et barn ringes hjem fra institutionen, skal det hentes umiddelbart efter opringningen.

 

Vejledningerne til de mest gængse børnesygdomme efter gældende retningslinjer: