Pædagogiske Pejlemærker

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet:

  • Sociale relationer
  • Inklusion og fællesskab
  • Sprogindsatsen
  • Forældresamarbejde
  • Sammenhæng og overgange
  • Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogi­ske praksis

Pejlemærkerne er resultatet af arbejdet i Pædagogisk Kvalitetsudvalg og blev præsenteret for klynger og institutioner d. 23. august 2012.

De pædagogiske pejlemærker for 0-5 års området - Læs mere her

Et af de centrale begreber i Pædagogisk Kvalitetsudvalgs arbejde har været gejst. Gejst forstået som engagement, arbejdsglæde og vilje til at ville gøre en forskel for børn og unge. Det har været tydeligt for udvalget, at gejsten hos ledere og pædagogisk personale er helt central. Hvis gejsten er til stede, sætter det sine tydelige positive spor i det pædagogiske arbejde og børnenes, de unges og forældrenes oplevelse af institutionen. Gejst kan ikke sættes på formel, men for den enkelte medarbejder er gejsten det, der driver værket og giver arbejdslivet mening. Gejsten er det, der danner grundlag for den pædagogiske faglighed, de pædagogiske metoder, pædagogernes kompetencer og medvirker til at skabe en god institution for børnene og for de unge.

Andre centrale begreber i diskussionerne om pædagogisk kvalitet har været tid og rum til dialog og refleksion og valg af en metodisk tilgang til den pædagogiske praksis. Det er tydeligt for udvalget, at hvis den pædagogiske kvalitet skal styrkes og udvikles, så kræver det refleksion og systematik i det pædagogiske arbejde. Det betyder ikke, at alle skal bruge den samme metode. For at arbejdet med den udvikling skal lykkes, er det vigtigt, at institutionerne selv vælger metode og tilpasser den til deres pædagogiske praksis. Der stilles altså ikke krav om, hvilen metode – men om at der arbejdes metodisk med den pædagogiske praksis.

Disse overvejelser og kernebegreber har udmøntet sig i en række pejlemærker, som skal fungere som en konkret retning for det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne.

Det er hensigten, at pejlemærkerne skal være afsæt for, at hver enkelt klynge og institution forholder sig til, hvordan man lokalt vil formulere og praktisere sit pædagogiske faglige grundlag. Pejlemærkerne beskriver således en fælles retning for den mangfoldighed af pædagogikker, metoder og strategier, der eksisterer og udvikles i institutionerne. Dette gælder også for arbejdet med de
pædagogiske læreplaner på 0-5-årsområdet, hvor pejlemærkerne bliver den strategiske retning for det konkrete pædagogiske arbejde og de aktiviteter, der beskrives i læreplanen.

Når pejlemærkerne er politisk besluttede, skal de fungere som retningsgivende for etableringen af de fælles og lokale refleksionsrum, der er centrale for at styrke den pædagogiske kvalitet. Der skal skabes rum til, at institutionerne kan forholde sig til pejlemærkerne, og at der kan ske en systematisk refleksion over institutionernes arbejde med dem. Hvad er det, jeg gør? Hvad gør mine kollegaer, og hvad gør vi sammen for at ramme pejlemærkerne? Hvordan kan vi formidle resultaterne af dette arbejde?

Ligeledes skal der skabes refleksionsrum, hvor disse fortællinger skal danne grundlag for en dialog mellem institutioner, forvaltning og politikere. Denne dialog skal medvirke til at videreudvikle resultaterne af det pædagogiske arbejde, vise hvilke udfordringer og muligheder institutionerne har, og ikke mindst give mulighed for, at der i fællesskab lægges en strategi for det fremadrettede arbejde. Dialogen skal give politikere et blik for, hvor institutionerne er i deres arbejde med pejlemærkerne, og et indblik i, hvilke indsatser, der arbejdes med i institutionerne for at nå i retning af pejlemærkerne. Ligeledes skal parterne forholde sig til pejlemærkerne; giver de stadig mening, skal de suppleres eller reduceres i det kommende år?

Pejlemærkerne skal ligeledes være det strategiske udgangspunkt for de fælles indsatser, der igangsættes frem over på dagtilbudsområdet. Det kan f.eks. være efteruddannelse, kompetenceudvikling, udviklings- og forskningstiltag mv. Det indebærer, at forvaltningen – gennem dialog og tillidsbaseret ledelse – understøtter institutionerne i deres kompetence- og kvalitetsudvikling, sådan at institutioner og forvaltning udvikler sig gennem fælles indsats og i takt med hinanden.