Når børn bider

Vi oplever ind imellem, at vi har børn der bider. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i. Det er en adfærd vi ser og vi tager den meget alvorlig og arbejder altid på at løse/forhindre det i samarbejde med forældrene. De fleste børn holder dog op med det igen og gør det kun i kortere perioder.

Når et barn bider, opleves det belastende og frustrerende for alle parter: For barnet der bliver bidt, for barnet der bider og for forældre og personalet vil det være en meget belastende oplevelse. Det er et overgreb mod dem der går ud over, og det kan være en svær periode at komme igennem.

 

I Børnehuset 8-Tallet mener vi at al adfærd, hvor børn kan lide fysisk eller psykisk overlast, er uacceptabelt. Derfor forholder vi os alvorlig til problematikken, og sætter stor fokus på, samt inddrager alle ressourcer vi har, for at løse den.

 

Der kan være mange årsager til at børn bider. Årsagerne kan være impulsivitet, glæde, afmagt, frustration, el. manglende sprog osv. Det pædagogiske personale oplever ofte at der kan findes en forbindelse mellem smerte i ørene og børn der bider. Ofte kan man finde en forklaring, men andre gange kan man ikke.

 

Det er det pædagogiske personale og forældrene der i fællesskab skal prøve at finde ud af, hvad der kan være årsagen til at et barn bidder. Dette for at forhindre yderligere bid og dermed kunne henvise barnet til alternative handlemuligheder.

 

Det er vigtigt at det pædagogiske personale og forældre får en fælles snak og dermed enighed om, hvordan de enkelte sager skal gribes an. Hvis det bliver vedvarende, så er det pædagogiske personale i hele huset, altid er orienteret om handleplaner for de enkelte børn. Disse indeholder ofte forskellige pædagogiske handlemuligheder baseret på en anerkendende tilgang.

Pædagogiske handlemuligheder
Vi, i Børnehuset 8-Tallet har følgende pædagogiske handlemuligheder vi oftest benytter os af:

 

Rummelighed: Det er det pædagogiske personales opgave at sikre at et barn der bider ikke bliver stemplet eller på andre måder ekskluderet fra fællesskabet. Det handler om at udnytte de muligheder der er, for at få en positiv kontakt til barnet. Det er vigtigt at barnet ikke får en negativ opfattelse af sig selv eller bliver isoleret fra andre børn. En af de måder der kan arbejdes på kan f.eks. være at opdele børnene i mindre grupper for et bedre opsyn og overskuelighed for børn og voksne men også samtidig for at indskrænke mulighederne for situationer der udløser bideadfærd.

 

- Tryghed og tillid: Barnet lærer om sig selv gennem dets erfaringer med omverdenen. Det pædagogiske personale er ansvarlige for relationen med barnet, og denne relation kan være et fundament for barnets opfattelse af sig selv og for relationer med omgivelserne, bl.a. andre børn. Det pædagogiske personale skal altid se, høre og tage barnet alvorligt. Når det drejer sig om barnet der bliver bidt, skal barnet trøstes og ydes omsorg hvor barnet føler sig forstået i sin smerte.

 

- Kommunikation som værktøj: Det pædagogiske personale skal hjælpe barnet med at sætte ord på sine følelser. Små børn har meget vanskeligt ved at adskille deres handlinger fra deres følelser. Vi skal altid huske på at anerkende barnets følelser samtidig med at vi underkender handlingen. Børnene lærer bedst af, når tingene foregår i nuet. Det pædagogiske personale kan prøve at vise barnet konsekvensen af dets handling og fortælle at det gør ondt. Det pædagogiske personale skal aldrig skælde ud eller komme med lange forklaringer, men vi kan henvise til andre løsningsmuligheder som barnet kan vælge i stedet for.

 

- Tydelighed: Der skal være en overensstemmelse mellem det vi siger og det vi viser. Når der opstår situationer hvor barnet bider, det er vigtig med en tydelig reaktion og signal fra voksens side der viser at det var en uacceptabel adfærdsform: F.eks. ved at sige STOP og samtidig vise et stoptegn med hænderne.  

 

Forældresamarbejde
Børn kan godt reagere forskelligt hjemme og i institutionen. Et tæt samarbejde med de primære omsorgspersoner i barnets liv sender altid en signal om, at vi er fælles om at skabe de bedste rammer for barnets liv. Det pædagogiske personale og familien skal forsøge at samarbejde med formål med at hjælpe børnene videre i deres udvikling. Nøgleordene er åbenhed og respekt for hinanden.

 

Når det drejer sig om barnet det er blevet bidt, taler det pædagogiske personale om det der er sket og oplyser forældrene at vi har fokus på det, og gør alt hvad der kan gøres, så det ikke sker igen. Vi vil dog aldrig kunne garantere at det ikke vil forekomme igen.

 

Forældrene til barnet der bider, bliver orienteret om det der er sket, men hvis det bliver vedvarende, skal man undgå at det fylder hele hverdagen for barnet. Det pædagogiske personale og familien kan f.eks. lave en ugentlig evaluering med fokus på vores indsats og forskellige situationsbeskrivelser. Forældrene skal også have mulighed til at bidrage med deres bekymringer, oplevelser af barnet, viden og andet relativ udvikling eller forandring i barnets liv.

Du kan læse mere her