Skolestart

Når dit barn skal starte i skole og i en fritidsordning skal du selv melde dit barn ind. Det skal du gøre, året før dit barn skal starte i skole. 

De fleste børn begynder i 0. klasse i det år, hvor de fylder 6 år. 
Læs mere om tidligere eller senere skolestart. 

Undervisningspligten starter den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. I dag begynder de fleste børn i børnehaveklasse i den alder. 

Skoleindskrivningen foregår tre uger hvert efterår til skolestart den følgende sommer. I vil få et brev i jeres digitale postkasse i uge 43, hvor I får nærmere besked om, hvordan I skal indskrive jeres barn. 

Når jeres barn bliver indmeldt i skolen, er barnet samtidig garanteret en plads i en fritidsordning, der er tilknyttet skolen. På alle fritidshjem/KKFO'er er der en følgeordning for børn i 0. og 1. klasse, hvis institutionen ikke ligger på selve skolen. 

Læs mere om indskrivningsregler til skole og fritidshjem. 

Hvor skal dit barn gå i skole? 
Dit barn hører på baggrund af jeres bopælsadresse til en bestemt skole - distriktsskolen. Dit barn har altid krav på at blive optaget på sin distriktsskole. 

Du kan finde dit barns distriktsskole ved at søge på jeres adresse 

Hvis du ønsker, at dit barn skal gå på en anden skole end distriktsskolen, kan du søge om det, når du skriver dit barn ind i folkeskolen. Dit barn er dog ikke garanteret en plads på den skole, da det afhænger af, om der er plads på skolen. 

Læs mere om indskrivningsregler til skole

 

De fleste børn fra Børnehuset 8TALLET skal gå på Ørestad skole. Du kan læse meget mere på deres website her.

 

Mange forældre spørger ofte til om deres barn er skoleparat? På Ørestad skole har de udarbejdet en lille pjece til de forældre der stiller disse spørgsmål. Denne pjece skal ses som et bidrag til en vurdering, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra børnehaven til skolen præget af store forventninger til de nye muligheder og forandringer i deres liv. Du kan downloade deres pjece her.