Natur- og udelivsprofil

I Børnehuset 8TALLET betragter vi naturen som verdens bedste lærings- og oplevelsesrum. Vi tager børnene med ud i naturen, og viser dem naturens forunderlige verden og liv. Vi går på opdagelse i plantelivet, som skyder op, falder ned, og dør ud. Nye farver og nye former. Bladet der starter med at være grønt og blankt og senere bliver brunt og tørt. Vi graver efter krible krable dyr, vi bygger huler og kravler i træer.  

Vi tror på at man kan tage naturen med indendørs og på den måde give børnene mulighed for at gå på opdagelse i naturen på en mere fordybende måde, som skaber sammenhæng imellem ude og inde. Eksempelvis ved at plante solsikke i plantekasser og passe dem ude i gruppernes klimazoner. Grankogler kan bruges til, at give massage med, og æbler kan man male på. I Børnehuset 8TALLET ønsker vi at holde os ajour med den nyeste viden inden for naturpædagogik, eksempelvis i form af faglige temadage, forløb med naturvejledere og et fast fokus på naturens muligheder på vores interne faglige møder.

 

Børnene er ude hver dag, enten på fællen, legepladsen eller på ture til andre steder. Derfor er det vigtig, at børnene har tøj og sko der kan klare at sidde på en lille krop, der er fysisk aktiv og undersøgende – og som er ude året rundt.

 

 

Bilag
Download vores seneste læreplan her