Dagens gang

Institutionen har åbent hver dag 7.00-17.00. Her kan I læse lidt om hvad der sker i løbet af dagen i Børnehuset.

Vuggestuen

Kl. 7.00 Institutionen åbner hvor der serveres morgenmad hos Delfinerne indtil kl. 7.45.

Kl. 8.00 Vi fordeler os ud på alle stuer, så børnene kan blive afleveret i deres vante omgivelser.

Kl. 9.00 Vi spiser lidt brød og frugt, hvorefter vi laver forskellige aktiviteter fx går vi på legepladsen, bruger kroppen i tumlerummet, går en tur i lokalområdet, er kreative, synger, danser eller leger på stuen. Vi deler børnene op i mindre grupper. det giver et større nærvær, ro og bedre betingelser for at fordybe sig.

Kl. 11.00 Frokost serveres og derefter tager størstedelen af vores børn en middagslur.

kl. 14.00 Vi spiser eftermiddagsmad og eftermiddagen bruges på leg, aktiviteter på stuen eller vi går på legepladsen eller i tumlerummet.

kl. 17.00 Vuggestuen lukker og vi siger tak for i dag.

 

Børnehaven

Kl. 7.00 Institutionen åbner hvor der serveres morgenmad.

Kl. 7.30 Vi begynder at gøre os klar til at skulle med bussen.

Kl. 8.00 Kører vi fra institutionen. Busturen tager ca. en halv time.

Det første vi gør, når vi kommer ud til børnehaven er at lave morgengymnastik. Derefter får vi lidt frugt og brød, hvorefter vi laver forskellige aktiviteter.

Kl. 11.30 Vi spiser frokost og efterfølgende er der stilletid for de børn der trænger til et middagshvil.

Der laves forskellige aktiviteter indenfor og udenfor.  

Kl. 14.30 Vi spiser eftermiddagsmad.

Kl. 15.00 Vi pakker sammen og lukker institutionen og kører tilbage til Sydhavnen igen. Bussen er tilbage omkring kl. 16.00. hvis man ikke bliver hentet ved bussen, går vi ind og leger i opsamlingen.

Kl. 17.00 Institutionen lukker og vi siger tak for i dag.