Når jeres barn starter i Kong Gulerod får det en ”Barnets bog” mappe, som hører til her i børnehaven.

Med denne bog forsøger vi at dokumentere barnets liv her i børnehaven, men også at skabe en rød tråd til barnets liv udenfor børnehaven. Derfor vil der i løbet af året være sedler fra f.eks. sommerferie, juleferie m.v. som I forældre skal udfylde derhjemme sammen med jeres barn.

I mappen indsætter vi bl.a. kunstværker, som barnet har lavet, fotos, børneinterviews, breve fra nissernes hjemmebesøg, sommerferiepostkort, sommerferiefortællinger m.m.

Når jeres barn holder op, får det mappen med sig hjem til minde om årene her i Kong Gulerod.