I Dronning Louise er måltiderne vigtige stunder i løbet af dagen. Herunder kan I læse lidt om, hvordan vi forholder os til mad og måltider.

Børnemad København

Politiske beslutninger omkring maden i daginstitutioner:

Sund mad

Maden skal være sund og beregnet til børn. I loven står der, at frokosten skal følge Fødevarestyrelsens anbefalinger for madens sammenhæng og indhold.

God mad

Maden skal være indbydende og give børnene lyst til at spise. Og maden skal selvfølgelig være sund og mættende.

Økologisk mad

I Københavns kommune skal alle offentlige måltider der serveres være mindst 90% økologiske.

Varm mad

Frokosten skal helst være varm et par gange om ugen. Det giver variation i menuen og gode muligheder for at bruge mange grøntsager.

 Fuld forplejning

Madordningen i Dronning Louise er forældrebesluttet. Den besluttes for 2 år af gangen. Den besluttes i ulige år og er gældende fra 1/1 lige år og 2 år frem. Der er mulighed for, at jeres barn kan få morgenmad indtil kl. 7.45. Der er havregryn eller havregrød. Til frokost er der enten varm mad eller rugbrød med pålæg. I kan se madplanen ved siden af døren ind til køkkenet. Til frugt kl. 14.00 får børnene hjemmebagt brød, frugt eller grønt, og hertil tilbydes mælk. Hvis vi skal på tur bliver der smurt madpakker, som vi tager med.

Allergi/diætmad

Blandt de børn der har fødevareallergi, er der flest, der er allergiske overfor æg og mælkeprodukter. Det er derfor besluttet, at institutionerne skal kunne tilbyde mad til ægge- og mælkeallergikere. Institutionen skal have en lægeerklæring om barnet fra en børnelæge, der dokumenterer allergien.

Ved andre former for fødevareallergi, eller ved sygdom som kræver særlig kost, kan forældre søge om at blive fritaget for betaling og selv tage madpakke med til deres barn. For at blive fritaget for betaling, skal man have en lægeerklæring fra en børnelæge, og man skal indsende et ansøgningsskema. Kontakt ledelsen herom.