Læreplaner 2018
Publiceret den 28. september 2018

1. Udarbejdelsen af læreplansbeskrivelserne

Beskrivelse af forløb ift udarbejdelse af nye læreplansbeskrivelser  

Vi valgt at udarbejde nye fælles beskrivelser af læreplanstemaerne i 2018 efter en fusion af to institutioner i 2017. Beskrivelserne er udarbejdet i grupper på tværs af både vuggestue og børnehave og begge forhenværende institutioner repræsenteret i alle grupper. Herved har vi fået dannet grundlaget for en ny fælles faglighed i vores nye fælles institution. Grupperne har fået rammerne for beskrivelserne, men indholdet og opbygningen har været fri metode, hvorfor man vil kunne se, at beskrivelserne måske er udarbejdet forskelligt. Dette har vi gjort for netop at vise mangfoldigheden af vores institution og værdien af, at alle medarbejdere kan se sig selv repræsenteret i beskrivelserne og dermed vores daglige pædagogiske arbejde i praksis og dermed tage ejerskab og medansvar herfor. 


2. Sprog

Beskrivelse af læreplanstemaet  

Sprog eller kommunikation, hvad enten det er; tegnsprog, kropssprog, billedsprog eller talesprog er én af børns vigtigste forudsætninger for at udvikle deres sociale kompetencer. Sprog har stor Betydning for, hvordan børn erfarer, danner relationer, oplever og forstår verden, andre og sig selv.  

Et bredt ordforråd er vigtigt for at børn kan beskrive de forskellige nuancer i deres følelsesregister samt de taktile sanser og oplevelser.  

For at støtte børn i at udvikle deres kommunikative kompetencer, er det vigtigt at vejlede dem i sammenhængen mellem mimik, tale og kropssprog. Ved at beherske dette kan børn udtrykke deres egne følelser og oplevelser nuanceret og derved også opnå en bredere indsigt i andres følelser, måder at udtrykke sig og oplevelsesverden.  

Den daglige dialog er vigtig for, at barnet lærer at tale, lytte, vente på tur og stille spørgsmål.  

Yderligere er daglig dialog et pædagogisk redskab, hvormed man kan støtte børn i at udvikle evner til at kunne forstå, anerkende og give plads til andre - samt selv at føle sig forstået. Dette er et vigtigt middel til konfliktløsning.  

De sociale dynamikker i børnegruppen på en stue defineres af børnenes evner til at sætte grænser, udtrykke deres følelser og dermed børnenes muligheder for at blive forstået og anerkendt i gruppen.  

 

Mål for sproget  

- Udvikle talesprog  

  Bredere ordforråd  

- Udvikle mimik  

  Vise og imitere følelser (sammenhæng mellem tale og ansigtsudtryk)  

- Udvikle kropssprog  

  Vise og imitere følelser (sammenhæng mellem tale og kropsligt udtryk)  

- Udvikle sprogforståelse  

  Sammensætte ord til alderssvarende sætninger samt alderssvarende genfortællinger  

- Skriftsprog  

  Kendskab til bogstaver  

 

Udfoldelse af tema i praksis og overordnede beskrivelser af aktiviteter og metoder  

Temaet kommer til udtryk i børnenes dagligdag i alt fra samling til eftermiddagsaktiviteter. Vi har fokus på at lave aktiviteter der støtter de sproglige kompetencer.  

Som eksempel:  

- Historieoplæsning samt genfortælling og samtale til eftermiddagsmad  

- Dialogisk læsning  

- Leg med rim og remser  

- Sang  

- Daglig dialog  

- At sætte ord på for børn, for at støtte dem i at udtrykke en følelse, oplevelse eller andet.  

- Aktivitetskasser med sproglege opdelt i alder  

For at støtte alle børn i udviklingen af et nuanceret sprog, sættes der i praksis ord på alle handlinger, hændelser og oplevelser i dagligdagen udført af såvel voksne som børn. Ved at præsentere børnene for et nuanceret sprog, giver vi dem muligheden for selv at benytte sig heraf og lagre sprogets diversitet.  

 

At støtte børn med særlige behov  

Børn udvikler sig forskelligt, og nogle børn vil have brug for ekstra støtte og særlig opmærksomhed på deres sproglige udvikling – det være sig det verbale sprog eller sprogforståelsen.   

Vi kan bl.a. foretage aktiviteter med dem i sprogrummet. Her kan der arbejdes målrettet med enkelte børn eller børn i mindre grupper. Fx kan der arbejdes med barnets ordforråd.  

I vuggestuen foregår der daglig sprogstimulering, både i hverdagsaktiviteter, samlinger og spisesituationer. Her sørges fx for, at en pædagog har særligt fokus på et barn, hvis det har behov for ekstra støtte.  

Børnehaven tager til Legeteket (et fælles sprogtilbud i klyngen) med børn med særligt behov for støtte i sproglig udvikling. I Legeteket er der ansat en sprogpædagog, som arrangerer aktiviteter for børn med behov for særlig støtte.  

Herudover har vi som institution mulighed for at tage kontakt til områdets tale/høre pædagog, der kan komme og observere og give pædagogerne feedback og ideer til, hvordan der kan arbejdes med at støtte børn med særlige behov.

3. Alsidig personlig udvikling

Beskrivelse af læreplanstemaet  

Der sker ikke personlig udvikling, uden at de andre temaer også er i spil. Så dette tema er et overordnet tema.  

Den generelle dannelse: Dannelse tænkes som barnets måde at vokse på, udvikle værdier, og lære sig selv at kende som individ, og som en del af fællesskabet.  

At barnet kan udvikle sit eget helt specielle potentiale.  

Udviklingen af barnets egen opfattelse, egen vurdering og kritisk sans.  

Barnets selvtillid (udspringer af selvværdet, og handler om tro på hvad man kan) og selvfølelse (berettigelse og indre følelse af værdi, uanset evner og ’det kan man’).  

Selvhjulpenhed på alle områder giver barnet de bedste forudsætninger for sin personlige udvikling.  

 

Mål for den alsidige personlige udvikling  

Der er flere mål forbundet med udviklingen af barnets alsidige personlige udvikling:  

* Støtte barnets fantasi og udvikling af det at forfølge sine drømme.  

* Skabe trygge og tydelige rammer, hvor barnet trives, er forudsætningen for en god personlig udvikling.  

* Støtte barnet i at lære både stærke og svage sider af egen personlighed at kende, sådan at barnet selv kan håndtere sine indre følelser og oplevelser.  

* At barnet oplever at det har en berettigelse, og bliver værdsat/er vigtigt, som det er.  

* At vi kommer rundt om alle sider af barnets udvikling.  

 

Udfoldelse af tema i praksis og overordnede beskrivelser af aktiviteter og metoder  

Vi prioriterer tid til, at barnet kan eksperimentere og udforske, både i hverdagssituationer (garderobe, spisning osv…), samt i leg.  

At børnene en stor del af tiden er i mindre grupper med en voksen, sådan at barnet bliver set og hørt, får tid og nærhed. Herudover giver dette plads til at udfolde sig i en tryg sammenhæng.  

At vi hver dag balancerer mellem både voksenstruktureret aktivitet og fri leg, sådan at barnet bliver mødt af mange slags oplevelser og muligheder.  

Vi arbejder anerkendende omkring at spejle og sætte ord på børnenes oplevelser og følelser.  

Vi værdsætter de enkelte børn, og sætter en ære i at de også selv oplever det sådan.  

Vi arbejder aldersbetinget, ift. hvad den enkelte aldersgruppe har behov for.  

 

Eksempler på aktiviteter og metoder:  

Alle børn bliver nævnt, set og hørt individuelt ved morgensamlingen. Der er tid og plads til, at hver især kan byde ind.  

Om formiddagen bliver børnene delt op i mindre grupper med hver sin voksen, hvor de voksne tager styringen på at give børnene alderssvarende oplevelser og læring.  

Vi inddrager børnene i praktiske dagligdags opgaver. F.eks. borddækning, fejning, fylde depoter op.  

Vi har en struktureret dagligdag, som er genkendelig og tryg for barnet.  

Vi prioriterer, at alle børn har en-til-en voksenkontakt i løbet af dagen.  

Eftermiddagen er afsat til fri leg med de voksne som deltagere og støtter for en god leg.  

 

At støtte børn med særlige behov  

For at kunne imødekomme børn med særlige behov har vi følgende praksis:  

At børnene kommer i mindre grupper og sammenhænge, hvor der er mere ro og overskuelighed.  

At vi søger at støtte børnene i deres forskelligheder, og skabe rum og plads for den enkelte, så barnets personlige udfordringer også bliver tilgodeset.  

Et tæt forældresamarbejde.  

Tydelige rammer og beskeder.  

Rutiner og gentagethed.

4. Krop og bevægelse

Beskrivelse af læreplanstemaet  

Gennem sansning og bevægelse lærer børn sig selv og omverdenen at kende. Via sansninger åbner der sig nye måder at se verden på.   

Kroppen er noget, vi bruger for at udtrykke os både via kropssprog, fysisk aktivitet og humør.  Igennem krop og bevægelse får børnene en mulighed for at udforske verden og lære nye ting igennem leg, sansninger og fællesskab. De får en fornemmelse af sig selv og andre omkring sig. De lærer at mærke efter, finde grænser og udtrykke deres vilje. De udvikler færdigheder, som gør dem mere selvstændige, selvsikre og stærke til at begå sig i dagligdagen.  

 

Mål for krop og bevægelse  

Målet er at styrke børnenes motoriske færdigheder, både i forhold til de store muskelgrupper, det hele bevægelsesapparat samt at de mestrer de grundbevægelser, der er forventelig i forhold til alderstrin og udviklingsniveau. Grundbevægelserne, der danner basis for udvikling af barnets motorik er: kravle, trille, gå, løbe, klatre, springe, hoppe, krybe, balancere, snurre, skubbe, kaste, gribe, trække, gynge, svinge, hinke og vippe.  

Børnene skal også lære at mestre finmotoriske færdigheder som fx at spise selv med bestik, smøre deres brød og skære deres frugt selv. Vi øver på, at børnene bruger saks, kan holde på blyant og er selvhjulpne i forhold til påklædning m.m.  

Vores mål er at give børnene så mange forskellige sanseoplevelser som muligt, så alle kroppens sanser bliver stimuleret. De skal høre, se, dufte, smage og føle verden. Det være sig via den mad vi spiser, adgang til natur, legeplads, sal, arbejde med forskellige materialer, og at være udenfor i alt slags vejr.  

Målet er at give børnene en følelse af succes via kropslige oplevelser og udfordringer. Vi sørger for at udvikle børnenes kropslige færdigheder løbende ved at udfordre deres kropslige kunnen. Kun ved at øve sig bliver man bedre og opnår nye kropslige færdigheder, og når man mestrer sin krop, giver det generelt en bedre følelse af at kunne selv. Dette danner grobund for videre udvikling af både motorik, selvtillid og selvværd og smitter af på barnets øvrige udvikling.  

Dybest set er målet at lade børnene gøre tingene selv med udgangspunkt i alderstrin, og vi skal som voksne støtte dem i netop dette.   

 

Udfoldelse af tema i praksis og overordnede beskrivelser af aktiviteter og metoder  

Vi bruger både vores forskellige legepladser, tumlesalen og udflytteren Galoppen til daglig bevægelse og leg. Dette er både i forhold til børnenes frie leg og bevægelse samt til strukturerede pædagogiske aktiviteter med fokus på krop og bevægelse. Vores forskellige legepladser tilbyder noget forskelligt ift. kropslige udfordringer, hvorfor vi er opmærksomme på at give børnene muligheden for at benytte alle legepladser.  

De strukturerede pædagogiske aktiviteter kan se forskellige ud i forhold til børnegruppens alder, sammensætning og forudsætninger men har alle fokus på at støtte børnenes kropslige udvikling og stimulere sanserne.  

På stuerne har vi fokus på vores fysiske læringsmiljøer og prøver at skabe muligheder for daglige fysiske udfordringer og give plads til fysisk udfoldelse, det være sig vuggestue såvel som børnehave.  

Vi arbejder med at inddrage børnene mest muligt i dagens opgaver og rutiner fx dække bord, hente frugt, gå på trapper generelt og til og fra krybberum i vuggestuen. Generelt er der stort fokus på selvhjulpenhed i det daglige – både i børnehave og vuggestue.   

De voksne er rollemodeller, de går forrest og guider børnene, så de både bliver udfordret, men samtidig er trygge og derfor udvikler mod på at kaste sig ud i at lære nye færdigheder. Vi ser det som vores opgave at motivere og inspirere børnene via lege og aktiviteter, der tager udgangspunkt i deres interesser og begrebsverden, som vi bygger videre på.  

 

At støtte børn med særlige behov  

Vi har fokus på det enkelte barns behov og ressourcer og på gruppen som dynamisk helhed. Børn med særlige behov inddrages både i fællesskabet, men modtager også særlig guidning og indgår ofte i en mindre gruppe med særligt fokus på specifikke mål og udfordring ift. motorik.   

Derudover trækker vi på ekstern rådgivning og ressourcer fra vores ressourceteam i området, når vi mener, at dette kan gavne barnet og dets udvikling. Her modtager vi råd og vejledning i, hvordan vi bedst støtter barnets i dets kropslige udvikling og eventuelle udfordringer.

5. Naturen og naturfænomener

Beskrivelse af læreplanstemaet 

En introduktion til naturen som eksperimentarium, hvor oplevelser, kroppen og sansningen er i centrum. Hvor de voksne følger børnenes spor i naturen og undres sammen med børnene. Den voksne understøtter børnenes nysgerrighed gennem dialog.  

De voksne har ikke nødvendigvis altid svarene men er garant for at give alle spørgsmål en betydning og hjælpe med at finde meningsfulde svar.  

I naturen understøttes børnenes egenrådighed, det er muligt for børn at søge væk fra voksne beskyttende blikke og skabe sig egne erfaringer uden at blive afbrudt af regler.  

Mål for naturen og naturfænomener 

Målet er at give børn en forståelse af naturen i vores nærmiljøer og give dem viden, som kan hjælpe dem til at opnå en respekt for naturen. Denne respekt kan føre til, at børnene på sigt vil begynde at tage medansvar for naturen samt modet til at håndtere disse.  

Det er også et mål at give børnene blik for naturen som rum for lege, både de lege som traditionelt leges inden døre, men også som rum for nye lege, der kan udvikles og vokse på sin helt egen måde i naturen.  

Det er et mål at give børnene indblik i, hvilke ressourcer naturen byder på, og hvilke processer der ligger bag. Eksempelvis hvordan bliver én kartoffel til flere? Hvordan bliver den til mad bagefter?  

Det er vores mål at tage naturen med ind i vores hverdag. I drivhuset og i potter kan vi skabe vores egen natur. Vi kan også tage ting fra naturen med hjem på stuerne, som kan lægge op til dialog om fælles naturoplevelser.  

Udfoldelse af tema i praksis og overordnet beskrivelse af aktiviteter og metoder 

Naturen ses både som den natur, vi oplever i byen på legepladsen eller i nærmiljøet på Vesterbro, og som den natur, vi har, når vi tager i vores udflytter. 

Vi har derfor muligheden for at opleve og sanse naturen på forskellig vis, og nogle eksempler herpå er: 

I vuggestuen: 

  • Her har vi en fast turdag om ugen, hvor vi cykler eller går ud i vores nærmiljø og ser, mærker og lytter til naturen på vores vej.  

  • Vi sanser naturen i nærmiljøet for på den måde at understøtte den sansemotoriske udvikling.  

  • Vi har planter på husets forskellige legepladser, børnene deltager i pasningen af disse. Nogle af planterne giver grøntsager, som høstes og spises.  

  • I dagligdagen snakkes der med børnene om vejret i forbindelse med samling og påklædning.  

  • Vi leger ude i alt slags vejr.  

  • De største vuggestuebørn tager med i udflytteren så vidt muligt, når de nærmer sig børnehavetiden 

I børnehaven:  

  • Vi dyrker naturen både i børnehaven på Vesterbro og i udflytteren 

  • På Vesterbro går vi tur i nærmiljøet, mens vi snakker om den natur, som er omkring os. Til samlinger snakkes der om vejr og skiftende årstider.  

  • I udflytteren laves der mad over bål, hvor naturens råvarer benyttes. Børnene deltager i forberedelserne af bål og råvarer, og processen understøttes med en dialog.  

  • Vi betragter årstiderne skifte, går på insektjagt og undersøger vandhuller i nærheden.  

  • I udflytteren udfordres traditionelle indelege ved at blive rykket ud i naturen.  

  • Vi følger børnenes spor og nysgerrighed i planlægning af aktiviteter og dialog. 

 

At støtte børn med særlige behov 

Nogle børn udfordres af det sanseindtryk, som naturen kan være. Her sørger vi for, at barnet får mulighed for at sanse og opleve naturen i eget tempo samtidig med at barnets introduceres til og udfordres heri. 

Naturen giver børnene mulighed for på flere niveauer at arbejde med det sansemotoriske system, og ved at give børn med eventuelle motoriske udfordringer lov til at udfordre sig selv kropsligt i naturen, kan vi styrke kropsbevidstheden og trygheden i at turde prøve nye ting. 

Vi arbejder med børnene i mindre grupper og kan derved støtte det enkelte barn i udviklingen af deres kompetencer mere målrettet.

6. Sociale kompetencer

Beskrivelse af læreplanstemaet 

Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre. Barnets tro på sig selv og tillid til andre er i høj grad afgørende for dets mulighed for at etablere nære relationer og indgå i fællesskaber med andre. Følelsen af selvværd og ligeværd er en betingelse for at fastholde gensidigheden i relationer, ligesom barnets evne til at forstå og sætte sig ind i andres tanker, følelser og handlinger. Også barnets kommunikative kompetencer, færdigheder og viden er væsentlige faktorer for at opnå social accept og anerkendelse. Barnet skal kunne give, modtage og påtage sig ansvar. I legen udvikler børn sociale kompetencer, idet legen ofte starter med forhandlinger om, hvad man skal lege, hvem man skal lege med, og hvilke ting der skal inddrages i legen. Som i alle forhandlinger kan der i legen opstå uenigheder, og barnet får derigennem erfaring i at samarbejde, håndtere konflikter og sige til og fra.  

Mål for sociale kompetencer 

  • At barnet kan indgå i anerkendende relationer samt forpligtende fællesskaber med børn og voksne.  

  • At barnet bliver i stand til at skabe venskaber.  

  • At barnet udvikler evnen til empati, udviser respekt og omsorg over for andre.  

  • At barnet lærer at udsætte egne behov (i forhold til deres alder).  

  • At barnet lærer at samarbejde og håndtere konflikter på en ligeværdig måde.  

  • At barnet udvikler en god omgangsform og lærer at sige til og fra.  

  • At barnet kan modtage en kollektiv besked.  

  • At barnet kan agere i forskellige miljøer.  

  • At barnet kan påtage sig ansvar for egne handlinger og deltage aktivt og ansvarligt i fællesskabet.  

  • At barnet udvikler deres evne til at handle kollektivt.  

  • At barnet udvikler evnen til at anerkende værdien af forskelligheder.  

Udfoldelse af tema i praksis og overordnet beskrivelse af aktiviteter og metoder 

Understøttelsen af de sociale kompetencer foregår hele dagen i alle interaktioner, børnene har med hinanden og med de voksne. Den daglige praksis er derfor indrettet efter på bedst mulig vis at kunne udvikle, udfordre og understøtte børnenes sociale kompetencer.  

Dette foregår f.eks. ved: 

  • Samling hvor vi øver os i at se hinanden og behovsudsætte (efter alder) samt kunne lytte til, hvad andre har at fortælle 

  • Anerkendelse, spejling og italesættelse af barnets følelser og oplevelser 

  • Opfordring til at hjælpe hinanden alt efter niveau 

  • Øvelse i god omgangsform – vi siger godmorgen til hinanden hver dag 

  • Aktiviteter i både større og mindre grupper, hvor børnene har brug for forskellige sociale kompetencer 

  • Mulighed for rollelege og parallellege i forskellige legekonstellationer 

  • Tydelig italesættelse af legens spilleregler 

  • Guidning i den gode leg med de voksne som aktive deltagere 

  • Italesættelse af og forventning til, hvordan vi er sammen i vores fællesskab 

  • Brug af Fri for mobberi til at understøtte praksis 

 

At støtte børn med særlige behov 

Nogle børn kan have sværere ved at afkode de sociale spilleregler og derved være udfordret i fællesskabet. Det er vores ansvar at skabe rammerne for, at det enkelte barn har mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber – store som små – og derved øve sig i forskellige kontekster.  

Vi arbejder med at støtte barnet i at udvikle de sociale kompetencer ved bl.a. at guide barnet i legen og de sociale spilleregler undervejs, som de opstår. Vi er rollemodeller for børnenes interaktion og har som pædagoger muligheden for at gå foran eller ved siden af barnet i legen, og til sidst bag barnet som eventuel støtte i udviklingen af de sociale kompetencer. 

Børn med særlige behov kan have brug for at indgå i mindre fællesskaber og herved have en øvebane for at videreudvikle de sociale kompetencer, som barnet senere hen kan overføre til andre lignende situationer. Vi arbejder derfor i mindre børnegrupper i planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor børnene sammensættes efter forskellige kriterier som for eksempel det sociale aspekt og en specifik udvikling heraf.

7. Kulturelle udtryksformer og værdier

Beskrivelse af læreplanstemaet 

Temaet er med til at præge børns forståelse og tilgang til verden. Vi arbejder med de tre aspekter af temaet: 

  • Kultur for børn 

  • Kultur med børn  

  • Kultur af børn 

Kultur for og med børn dækker over mange forskellige kulturtyper, som de fleste børn har kendskab til. Dette kan være teater, musik, computerspil, museer, afholdelse af fødselsdage, juletraditioner, diverse andre traditioner samt præsentation og deltagelse i nye og måske ukendte traditioner, som eksempelvis Halloween og Eid. Disse temaer kræver, at voksne enten formidler eller deltager i eller præsenterer børnene for de kulturelle tilbud. 

Kultur af børn og børns egen kultur handler om at børn i sig selv er kulturskabende. Man kan sige, at de kulturelle udtryk og værdier som frembringes gennem leg og aktiviteter, i sig selv skaber mening for børnene her og nu. Legen bliver derigennem til kulturelt formgivende processer. De kan være sange, sanglege, rim, remser, rytmer mm. 

Kulturen er med til at bidrage til en forståelse for, at verden og mennesker er mangfoldige. 

 

Mål for kulturelle udtryksformer og værdier 

At understøtte børns egen kulturskabelse ved at skabe muligheder for fantasien i kunsten og udfoldelsen heraf. 

At præsentere børnene for diverse kulturelle traditioner og værdier gennem praksis. 

At følge barnets spor i opdagelsen af kulturen. 

At give børnene kendskab til en mangfoldighed af kulturformer. 

 

Udfoldelse af tema i praksis og overordnet beskrivelse af aktiviteter og metoder 

Vi giver børnene mulighed for at opleve og eventuelt deltage i teater, musik, dans, museumsbesøg, forskellige madkulturer og forskellige kunstneriske arbejdsformer.  

Vi holder fokus på børnenes egne initiativer og følger og giver plads til fantasien. Vi giver børnene mulighed for at eksperimentere i spontant opståede aktiviteter, samt i pædagogisk planlagte aktiviteter.  

Vi gør Ipads og andre relevante medier tilgængelige, som kan støtte op omkring den kulturelle aktivitet 

Vi tager del i traditioner som jul, fastelavn, påske, pinse, fødselsdage osv.  

Vi er som pædagoger gode rollemodeller, der aktivt deltager i dans, musik, leg, værkstedskreativitet mm.  

Vi har i både vuggestue og børnehave kreative værksteder, hvor det kulturelle udtryk kan tage forskellig form alt efter materialevalg. 

 

At støtte børn med særlige behov 

Alle børn er forskellige og kan bidrage med forskellige kompetencer ift. kulturskabelsen. Vi skaber rum for, at det enkelte barn kan bidrage til det kulturelle fællesskab og sørger for, at barnet kan udvikle sin egen kulturelle udtryksform. Vi støtter børn med særlige behov til at deltage i det kulturelle fællesskab med deres individuelle udgangspunkt.