Pejlemærker 2018
Publiceret den 28. september 2018 til ingen

1. Pejlemærker i Københavns Kommune og BUF

I Københavns Kommune er der truffet beslutning om et sæt pejlemærker for pædagogisk kvalitet på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet, som skal bruges som styringsredskaber til at sætte en fælles retning i kommunens daginstitutioner og skoler i hverdagen.

"Pejlemærker for pædagogisk kvalitet" består af seks pejlemærker, som vi skal forholde os til, når vi formulerer og praktiserer vores pædagogik i hverdagen i institutionen.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0- 18 år:

2. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag

-------Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse--------

  • Vi arbejder med en anerkendende tilgang til børn og deres familier. Vi har fokus på, at omsorg, nærvær og faglighed går hånd i hånd, når der skal skabes et trygt og godt læringsmiljø for børnene samt et godt samarbejde med forældrene.
  • Vi lægger vægt på vigtigheden i, at barnet lærer at begå sig i forskellige forpligtende fællesskaber, ud fra børnenes individuelle udviklingszoner. Vi ser det som en forudsætning for at være i stand til at blive end del af nogle positive sociale relationer, som er med til at udvikle børnenes selvfølelse, selvtillid og selvværd. Når børn oplever at være noget værd og en vigtig medspiller i et fællesskab, er det med til at skabe grobund for en positiv udvikling hos barnet.

  • Børnene skal have mulighed for daglig positiv kontakt til andre børn og voksne. Vi har derfor fokus på at udvikle børnenes sociale kompetencer, da disse er en forudsætning for at kunne indgå i positive sociale relationer.

  • Børn i alle aldre har brug for at lære at udsætte egne behov og tænke på andre. I vuggestuealderen er det vigtigt at lære at vente på tur og dele, mens børnehavebørnene skal lære til bruge deres sprog aktivt, lytte til hinanden, give plads til hinanden, hjælpe til når der er brug for det, og kunne tilsidesætte deres egne behov for en stund. Et børneliv, rummer ligesom et voksenliv, et stort følelsesspekter, hvilket er vigtigt for barnet at kunne navigere i. De små dagligdagskonflikter på legepladsen eller på stuen er lærerige for børnene, da det udvikler forståelsen af, hvilke regler der gælder, når man er sammen med andre. Alt sammen færdigheder, der er vigtige at mestre, hvis man skal kunne indgå i positive relationer og være en del af både forpligtende og uforpligtende fællesskaber.

  • Den positive voksenkontakt starter for alle husets børn med noget så simpelt som et pænt godmorgen til det enkelte barn hver dag, så barnet har følelsen af at blive set fra det træder ind ad døren. Vi sætter som voksne (både pædagoger og forældre) rammen for den positive stemning og kontakt.


3. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle

-------Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central------

  • Vi arbejder med inklusion og fællesskab som en naturlig del af hverdagen. Gennem en anerkendende pædagogisk tilgang til børnene, har vi fokus på inklusion som værende grundstenen for udvikling af børnefællesskaber til alle. Alle børn skal ses og høres, og det er det pædagogiske personales ansvar at sikre, at alle børn går hjem med denne følelse hver dag.
  • Børnenes interesser og initiativer bruges aktivt i skabelsen af fællesskaber, da personalet her igennem får indsigt i, hvad der optager børnene (barnets spor), og de kan derefter tilrettelægge det pædagogiske arbejde, så børnene dermed får medbestemmelse, hvilket skaber ejerskab.

  • For at sikre at alle børn har samme muligheder for at indgå i et fællesskab, er man nødt til at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Vi skal altså behandle børnene forskelligt, for at behandle dem ens. Dette forstås ved, at det pædagogiske personale tager udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin, og derefter justerer krav og forventninger herefter. Hvis barnet eksempelvis har svært ved at tage sit tøj på selv, når det skal på legepladsen og dermed altid kommer sidst ud, er det vigtigt at personalet laver en opvejning af hvor vigtigt det er, at barnet selv får tøj på, kontra at barnet kommet ud i tide til at kunne komme med i nogle legerelationer. På denne måde er der altid en vurdering, der sikrer at alle børn får samme muligheder for at indgå i et fællesskab.

  • Grundlaget for arbejdet med inklusion er, er det altid er de voksnes ansvar, at det enkelte barn er inkluderet i børnegruppens fællesskab. Hvis vi oplever situationer, hvor dette ikke lykkedes, har vi mulighed for at søge sparring og støtte til en udvikling af praksis via vores ressourceteam bestående af et bredt fagligt spektrum af sundhedsplejersker, støttepædagoger, psykologer, socialrådgivere, tale-/hørelærer og pædagogisk konsulent.


4. Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog

-----Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog-----

  • Vi arbejder med sprog på mange forskellige måder. Den råde tråd findes dog i tilgangen til sprogtilegnelse, som bygger på nærværende voksne, der giver sig tid til at lytte og tale med børnene, og tager udgangspunkt i børnenes interessefelt, da sprogtilegnelsen her igennem samtidig vil støtte op om børnenes selvfølelse.
  • Vi arbejder ud fra, at børnene lærer sproget gennem sammenhænge og relationer, og vægter at personalet sætter ord på børnenes handlinger og følelser, og at de ligeledes sætter ord på dem selv. Dette ser vi som en naturlig tilgang til det at tilegne sig sprog, da man her tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, og dermed sikrer at man rammer barnet på niveau.                                                                                                   

  • Gennem vores arbejde med læreplanstemaer, indtænkes sprogudviklingen i disse, da sproget udvikles gennem krop, sanser og følelser, og derfor altid er spil.

  • Sang, remser og højtlæsning er nogle af de konkrete gennemgående tiltag, der dagligt bliver gjort for at støtte op om børnenes sproglige udvikling. Herudover har vi i institutionen et sprogrum, hvor man kan arbejde med sproget på flere niveauer samt har vi i klyngen Legeteket, hvor man også kan tage en gruppe børn med og arbejde mere målrettet med sproget.

  • I klynge VVK D har vi en politik, hvor alle 3 årige bliver sprogtestet samt alle 5 årige inden en kommende skolestart. Vi oplever, at vi derved opdager flere børn med eventuelle sproglige udfordringer og derfor kan lave en mere målrettet pædagogisk indsats for at løfte barnets sprog og sprogforståelse.


5. Forældresamarbejde - forældrepartnerskab

-------Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab-----

  • Vi vægter forældrepartnerskabet højt, da vi ser det som et ligeværdigt samarbejde omkring børnenes udvikling. Vi arbejder derfor løbende med at styrke kommunikationen med forældrene ved at optimere den skriftlige dokumentation, så den bliver informativ og inviterende på samme gang. Vi ser forældrene som en styrke, og ønsker derfor en inddragende tilgang, som åbner op for en tillidsbasseret interaktion i det daglige.
  • Vi lægger vægt på personalets faglighed i samtaler med forældre, og ønsker en forståelse af at personalet ved en masse om børn, men forældrene ved mest om lige netop deres barn. På denne måde opnår vi en bredspektret viden omkring barnet og kan tage afsæt i dette i vores pædagogiske praksis.

  • For at skabe et tillidsfuldt miljø, er det vigtigt for os, at der er en gensidig respekt mellem forældre og personale. Forældrene skal kunne komme til personalet med alt, hvad der vedrører deres barn og familien, om det være sig store livsændringer eller de små daglighedsting. Ligeledes skal personalet også kunne komme til forældrene, hvis der er nogle omstændigheder i barnets institutionsliv, der kræver en forældreinddragelse.

  • Vi tilbyder en samtale mellem forældre og pædagoger inden opstart i vuggestuen, så vi allerede inden start kan få opbygget en relation og forventningsafstemme det kommende forældresamarbejde omkring lige netop deres barn. Herudover tilbydes forældrene en almindelig forældresamtale omkring barnets trivsel og udvikling løbende gennem både vuggestue og børnehavetid, og afsluttes med en samtale omkring barnets kommende skolestart.

  • Vi prioriterer forældresamarbejdet højt og ser vores forskellige sociale arrangementer i løbet af året som en investering i samarbejdet.  


6. Sammenhæng – også i overgange

------Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang------

  • Den første overgang det lille barn skal møde, er som oftest overgangen mellem hjemmet og vuggestuen. Vi er meget bevidste om at skabe tryghed i denne overgang både for barnet og forældrene, der nu skal aflevere deres lille guldklump for måske allerførste gang. Vi vægter derfor en vidensoverdragelse omkring barnet ved en indkøringssamtale, da vi gennem information har de bedste forudsætninger for at kunne imødekomme barnets individuelle behov (sove- og spisevaner, yndlingsbamsen etc.)
  • Den næste overgang barnet møder i institutionen, er overgangen mellem vuggestue og børnehave. Da vuggestuen og børnehaven er placeret på to forskellige matrikler, arrangeres der besøgsdage, hvor de kommende børnehavebørn kommer på besøg og leger, så de får mulighed for at lære børnehaven at kende. Det vægtes, at der arrangeres lege, der inkluderer de kommende børnehavebørn, og børnehavepersonalet er meget opmærksomme på at skabe en relation til dem. Ligeledes går børnehaven engang imellem over på vuggestuens legeplads, så vuggestuebørnene får kendskab til både de voksne og deres kommende legekammerater. Hvis vi har søskendebørn, opfordrer vi til, at forældrene først henter vuggestuebarnet og derefter børnehavebarnet, da vuggestuebarnet på den måde får sin ’’daglige gang’’ i børnehaven, da dette også er med til at skabe en bedre overgang.

  • I overgangen til børnehaven sørger vuggestuen også for, at det kommende børnehavebarn får muligheden for at komme en dag med i udflytteren sammen med en voksen fra stuen og nogle af vennerne.

  • I forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehave, bliver forældrene tilbudt en overgangssamtale, hvor de ligesom ved vuggestuestart, kan komme med noget information omkring barnet, og ligeledes kan personalet fortælle om børnehavelivet.   

 

SKOLESTART

  • Den sidste overgang vi skal hjælpe barnet med, er overgangen fra børnehave til skole. Vi har i børnehaven en skolegruppe, som består af de kommende skolebørn. I denne gruppe arbejdes der målrettet med skoleparathed med afsæt i børnenes lyst, læring og medbestemmelse. Vi ser skoleparathed som en sammensætning af mange forskellige kompetencer, og arbejdet med skoleparatheden kan derfor have mange forskellige udtryk. Børnene har en naturlig nysgerrighed omkring bogstaver og det skrevne sprog, men udover dette arbejdes der i større grad med barnets selvhjulpenhed og sociale kompetencer, som er vigtige aspekter af skoleparathed.    

Der arbejdes for eksempel med:

  • Motorik: Holde på en blyant, gribe/kaste, farve inden for afgrænsede områder, binde snørebånd, højre/venstre koordination etc.

  • Personlige kompetencer: Indgå i leg med andre, klare små opgaver (rydde op, dække bord), lytte og udskyde egne behov, nysgerrighed, koncentration og opmærksomhed.

  • Sprog: Kan sine personlige oplysninger (navn, adresse, fødselsdag), forståelse for tidsbegreber (i går, i morgen etc.), farver og tælle.

  • Selvhjulpen: Kan klare toiletbesøg selv, påklædning, vide hvor ens ting er, videregive beskeder.

     

  • Ved overgangen fra børnehave til skole, laves der en 5-års sprogtest på alle børnene. Testen er en helhedsvurdering af barnet, og forældrene inddrages i denne proces både ved en egenvurdering af barnets sproglige kompetencer samt en forældresamtale.

  • I efteråret afholder den skole, vi som institution samarbejder med, en besøgsdag, hvor institutionens kommende skolebørn kommer på besøg får mulighed for at se nogle af deres kommende skolekammerater.


7. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

----- Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold ------

  • Vi arbejder kontinuerligt med at dygtiggøre vores pædagogiske praksis. Vi arbejder derfor struktureret med forskellige forløb og dagligdagsrutiner, som der dokumenteres og evalueres på. På denne måde bliver der skabt en kultur, hvor refleksion er en naturlig del af fagligheden, samt skabt rum for udvikling og dialog omkring den pædagogiske praksis.
  • Vi bruger SMTTE-modellen som pædagogisk evalueringsredskab til vores arbejde med læreplanerne. Denne model er en planlægningsmodel, der sikrer, at evalueringen tænkes konkret ind i børnenes udviklingsproces, som personalet sætter målene for.

  • Herudover arbejdes der to gange årligt systematisk med det enkelte barns trivsel og udvikling via udfyldelse af TOPI (Tidlig opsporing). Her sættes der fokus på det enkelte barn via en dialog mellem stuens personale og en fælles vurdering af, om der pt. kræves en ekstra indsats ift. et specifikt udviklingsområde. På denne måde får vi fokus på barnets trivsel lige nu og her og kan udvikle pædagogisk praksis efter barnet og børnegruppen som helheds udviklingsbehov.