Dronning Louise er en hyggelig og lys daginstitution, som ligger i hjertet af indre by. Her får børn en god start på livet udenfor hjemmet - en tryg base, hvorfra de møder verden i deres eget tempo. Dronning Louise består af vuggestuen Kejser Kål og børnehaven Kong Gulerod.

I Dronning Louise møder I anerkendende voksne med en høj faglighed og fokus er på trivsel, omsorg og nærvær. For os er det vigtigste barnets trivsel – uanset om det er 0 eller 6 år gammelt, og det enkelte barn er unikt i fællesskabet. Vi arbejder med, at barnet føler sig trygt, kan stå frem og være sig selv – her er der plads til alle.  

Pædagogisk set er nøgleordene er forudsigelighed, sprog og sociale kompetencer, uanset om barnet er 0 eller 6 år. Vores pædagogiske tilgang i vuggestue og børnehave er overordnet set den samme – det giver genkendelighed og forudsigelig for både børn og voksne. Pædagogikken er tilpasset de enkelte aldersgrupper og afspejles i vores årshjul – læs mere herom i fanen ”pædagogisk tilgang”. 

Dronning Louise er en integreret institution. Det vil sige, at barnet kan fortsætte i børnehaven efter vuggestuen. Vuggestue og børnehave arbejder tæt sammen, for eksempel omkring overgange, lærerplaner, samt åbner og lukker sammen.

Vi har 44 vuggestuepladser fordelt på 4 stuer og 53 børnehavepladser fordelt på 3 stuer. Børnehaven har iøvrigt tilknyttet en skovbus med plads til 11 børn. Bussen kører normalt på tur tirsdag og torsdag.