Damperen
 

Inklusionstanken

Inklusion kan ses som en overordnet politisk vision om at skabe et samfund, hvor alle har lige muligheder for blandt andet at deltage i dets fællesskaber. Set ud fra en pædagogisk faglig synsvinkel, handler inklusion om at skabe et udviklings- og læringsmiljø, som inkluderer alle børn. Lovgivningen på daginstitutionsområdet er inspireret af Salamancaerklæringen (1994), der understreger hensyn til børns forskellighed og alle børns ret til deltagelse og læring i almene miljøer.

Damperens inklusionsforståelse
Alle menneskers trivsel og udvikling er grundlæggende afhængig af social kontakt og muligheder for at kunne tage del i det sociale liv. For personalet i Damperen handler inklusion om, at alle børn skal være, og føle sig som, en del af fællesskabet. Fællesskabet må derfor tage hensyn til den enkeltes behov på måder, hvor de enkelte børns særpræg bidrager til et rigere fællesskab og til en større forståelse børnene imellem. Det kræver, at personalet i Damperen:

  • anerkender det enkelte barn for det, det er og for det, det kan,
  • forstår situationer og aktiviteter i hverdagen ud fra barnets perspektiv såvel som ud fra det samspil og den sammenhæng (kontekst), som barnet befinder sig i,
  • løbende reflekterer over hvordan dilemmaet mellem hensynet til barnet (og barnets perspektiv) og hensynet til resten af gruppen kan håndteres forsvarligt,
  • arbejder på at tydeliggøre for børnene, hvad der giver adgang til deltagelse i institutionens fællesskaber (herunder en tydeliggørelse af sociale spilleregler),
  • forstår inklusion og eksklusion som hinandens forudsætninger og fremmer mulighederne for at der kan opstå små fællesskaber i de større fællesskaber,
  • løbende arbejder med udvikle og justere Damperens pædagogiske praksis med henblik på at sikre børn mulighed for at deltage i det fælles på forskellige måder.

I Damperen ser vi inklusion som en ”ansvarlig inklusion” hvilket handler om at personalet tager ansvar for at skabe forskellige læringsmiljøer som tilgodeser børns forskellighed.              

 

Børneperspektivet er en synsvinkel, som skal gennemsyre vores pædagogiske praksis. Vi skal forstå barnet og dets handlinger for at kunne hjælpe det ind i fællesskabet. På denne måde optimerer vi den pædagogiske praksis, når målet er social inklusion.

Udgangspunktet for social inklusion er, at et fællesskab består af alle i en gruppe også dem der på den ene eller den anden måde er anderledes end flertallet. Målet med den inkluderende pædagogik er, at alle føler sig, accepteret, indbefattet og bidragende i det sociale fællesskab. I et inkluderende miljø føler alle et ansvar for hinanden.

Inklusion er en faglig indsats, der forudsætter at barnet bliver mødt med et miljø, som tilgodeser dets ressourcer og som tager højde for dets udfordringer.

I Damperen arbejder vi på at fremme differentierede fællesskaber. Her er tale om fleksible fællesskaber, der afspejler, at børn er forskellige og mestrer kompetencer i forskellige grader i forskellige situationer. Ifølge Madsen (2009) kan det være en ekskluderende faktor, hvis institutionen kun arbejder med ét slags fællesskab - nemlig det store stuefællesskab.

Det pædagogiske personale tilrettelægger aktiviteter, hvor børnene udfolder sig ud fra deres ressourcer og på den måde får mulighed for at byde ind med noget til fællesskabet. I arbejdet med inklusion er det for os vigtigt, at forstå barnet kontekstuelt og tage dets perspektiv. Derved opnås en forståelse for barnet samt dets handlegrunde og deltagelsesbetingelser. Barnet udvikler sin personlige måde at deltage i fællesskabet. Ved at agere i forskellige sammenhænge opøver barnet evne til at kunne deltage i forskellige fællesskaber. Erfaring fra deltagelse i en kontekst kan altså give mening for deltagelse i andre sammenhænge.

De forskellige former for fællesskaber i Damperen

For at kunne inkludere må vi forstå fællesskaberne, vi skal inkludere i. Vi er optaget af tre forskellige typer af fællesskaber og af, hvordan vi på forskellig vis kan agere i fællesskaberne, så vi skaber de mest optimale rammer for inklusion. I vores praksis oplever vi tre forskellige former for fællesskaber:

  • Når børn sætter en aktivitet i gang uafhængigt af voksne.

Eks: Tre piger leger i sandkassen. En fjerede kommer til og spøger, om hun må være med. Den ene pige udbyder spontant; ”Nej du må ikke”. En af de andre piger siger: ” du er ikke en god ven, når du siger sådan”.

Første pige reflekterer lidt og siger så, at pigen gerne må være med.                                                                                                        

  • Voksne foreslår eller bestemmer en aktivitet, som børnene er aktører i.

Eks: Vi skal bage boller. Målet med denne aktivitet er at styrke fællesskabet blandt de deltagende børn. Alle får en klump dej. J vil ikke røre ved dejen og skubber den på gulvet. Jeg samler dejklumpen op og spørger, om han ikke kan lide at røre ved den. J ryster på hovedet. For at J kan forblive en del af fællesskabet, kan vi tilbyde ham andre opgaver fx pensling af boller. Her går deltagelsen forud for selve indholdet i aktiviteten. J perspektiv er ønsket om deltagelse i fællesskabet, dog vil han ikke røre ved dejen. Vores mål er også hans deltagelse i fællesskaber.

  • De fællesskaber som opstår på baggrund af struktur og organisering af hverdagen.

Eks: De små børn børnehavebørn sidder omkring bordet og spiser frugt. L sidder uroligt og skubber afvisende til frugtskålen, hver gang den passerer hende. Hun vil gerne hen i dukkekrogen og skal til at kravle ned af stolen. Set fra L perspektiv giver aktiviteten omkring bordet ikke mening, hvilket hendes adfærd viser. Alternativt kunne de, som var færdige med at spise, lege i dukkekrogen, mens andre spiser færdig. På denne måde kan vi varetage deltagerne i de differentierede fællesskabs behov.

                                                                                               

Damperens inklusionsstrategi (og spørgeguide)
Personalet i Damperen arbejder løbende med at dokumentere, og reflektere over, situationer og forløb med henblik på at fremme inklusion. De fælles refleksioner skal ikke resultere i én bestemt løsning eller handling, men fremme en undersøgende perspektivudveksling præget af gensidig nysgerrighed. Personalegruppen bruger følgende spørgeguide (som med jævne mellemrum tages op i personalegruppen og justeres i takt med at den praktiseres):

1. Hvordan kan situationen ses fra forskellige perspektiver?

a. Barnets/børnenes perspektiv.

b. De(n) voksnes perspektiv.

c. Fællesskabets perspektiv.

2. Hvilke dilemmaer opstår i situationen – og hvordan opleves de ud fra forskellige perspektiver?

3. Giv så mange bud på idéer til handlingsalternativer som muligt!

Damperens bekymringsprocedure
Tidlig indsats, handleplan, fagligt netværk